Højmesse

Udgivet søn d. 19. apr 2020, kl. 08:30
Online gudstjeneste

Lyt til dagens gudstjenesten ved at starte videoen. Efter prædiken og bøn spiller Evgeniia Ustinova ’Påskeblomst! hvad vil du her’.


Søndag den 19. april 2020 – 1. søndag efter påske

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: »Simon, Johannes' søn, elsker du mig mere end de andre?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine lam!« Igen, for anden gang, sagde han til ham: »Simon, Johannes' søn, elsker du mig?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vær hyrde for mine får!« Jesus sagde til ham for tredje gang: »Simon, Johannes' søn, har du mig kær?« Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: »Har du mig kær?« og han svarede ham: »Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine får! Sandelig, sandelig siger jeg dig: Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil.« Med de ord betegnede han den død, Peter skulle herliggøre Gud med. Og da han havde sagt det, sagde han til ham: »Følg mig!«

 Johannesevangeliet 21,15-19

 

Prædiken:

”Elsker du mig mere end de andre?” ”Elsker du mig?” ”Har du mig kær?” Jesus har brug for bekræftelse. Han har brug for, at Peter bekræfter sin kærlighed til ham.

Det minder mig om en historie, jeg engang har læst, hvor et ældre ægtepar, sidder og taler sammen. Konen siger til sin mand: ’Du siger aldrig mere til mig, at du elsker mig!’ Manden svarer: ’Det har jeg jo sagt til dig, at jeg gør! Jeg skal nok sige til, hvis det ændrer sig. Konen har ligesom Jesus brug for at blive bekræftet, og mon ikke Peter og manden også har det nogenlunde ens. Selvfølgelig elsker de dem! Det har de jo sagt.  

 

Dagens tekst finder sted efter påskens begivenheder. Vi er ved Tiberias Sø, den sø vi kender som Genesaret sø, der ligger i det nordlige Israel. (Det er den sø, der kan ses på billederne) Det er tredje gang Jesus åbenbarer sig for en gruppe af sine disciple, efter han er opstået. Det er altså den opstandne Jesus, der taler med sin discipel Simon Peter. Og ja, kært barn har mange navne. Disciplen bliver både kaldt Peter, Simon og Simon Peter. Det kan godt være lidt forvirrende, men det er altså den samme person, der er tale om. 

 

Når Jesus stiller disse spørgsmål til Simon Peter: ”Elsker du mig mere end de andre?”  ”Elsker du mig?” ”Har du mig kær?” hvad vil han så med det? Og vil han overhovedet noget? Ja, det vil han – selvfølgelig. Forfatteren til Johannesevangeliet vil med fortællingen om denne ydre begivenhed, skabe en indre bevidsthed i os – i tilhørerne. Sådan er det altid, når vi hører fra evangelierne. De rummer en masse beretninger med personer – symbolfigurer, der hjælper os til at erkende hvem Jesus er, og hvad han betyder. Peter er en sådan figur.

 

Inden Jesus dør, fornægter Peter ham tre gange, og efter Jesus er opstået, bekræfter Peter ham tre gange i, at han elsker ham. Jesus spørger Peter tre gange, og til sidst bliver han og vi klar over hvorfor. Peter var den discipel, som svigtede - fornægtede Jesus natten mellem Skærtorsdag og Langfredag. Tre gange svor han, at han ikke kendte ham. Og nu åbner der sig en mulighed for at gøre det frygtelige svigt godt igen. Det er kærlighed, at åbne sådan en mulighed.

”Elsker du mig, så pas på de andre. Vær hyrde for mine får.” Jesus giver, om man så må sige, stafetten videre ved at fortælle Simon Peter, at han skal være hyrde for Jesu får. Han skal sørge for, at det, Jesu har lært ham og de andre disciple, lever videre. Han skal sørge for at den kristne ånd, den ånd der udgår fra Jesus, lever videre her på Jorden.

Peter bliver hyrde – på trods af, at han svigtede, da det gjaldt. Jesus betror sig altså til en, der ikke stod ved ham. Det er ikke den perfekte menneskehed, han betror sig til. Det er ikke de moralsk ansvarlige. Det er ikke dem, der aldrig har gjort noget forkert. Tværtimod.

 

Det er gennemgående i evangelierne, at Jesus færdedes i bunden af samfundet blandt dem, der dengang ikke blev regnet for noget.  De syge, spedalske, blinde, kvinderne, børnene, de fremmede, toldere. Og også nu, hvor hans tilhængere skal finde deres egne ben at stå på efter hans død, er det en, der ikke er perfekt, der bliver kaldt hyrde. Dét er kærlighed!

 

Jeg har læst at en forelskelse varer 6-7 måneder! – det er ikke lang tid i et menneskeliv. Men modsat forelskelsen, så er kærlighed ikke først og fremmest en følelse, men en holdning – en holdning til dig selv og de andre. Det er kærlighed ikke at vende ryggen til. Men Jesus viser også, hvor sårbar man er. For jeg kan aldrig tvinge en anden til at elske mig, men jeg kan selv række hånden frem. ”Elsker du mig”, spørger Jesus den ven, som havde svigtet ham, da han havde mest brug for ham. ”Har du mig kær?”

 

Nogle gange er det den, der er blevet forurettet, der har brug for at blive bekræftet, selv om man udefra måske nok ville tænke, at det er ham, der foruretter – ham der krænker, der har brug for at blive tilgivet. Men det er det ikke her. Det er Jesus, der har brug for at blive bekræftet i, at Peter elsker ham, selv om han har fornægtet ham. – Det er kærlighed! Og hvor kærligheden hersker, må vi opgive drømmen om det perfekte liv, som så mange ellers stræber efter.

 

Beretningerne om Jesu liv, og ikke mindst hans død, kan hjælpe os til at forstå, at mennesker ikke er perfekte og kan komme til at gøre noget frygteligt, fordi det hele begyndte så frygteligt med svigt og fejl, – men også med tilgivelse og kærlighed. Og hvor kærligheden hersker, må vi som sagt opgive drømmen om det perfekte liv. For kærligheden er ikke perfekt. Den rummer mange glæder, men også smerte – sorg – tab. Det perfekte liv er ikke det kærlige liv. I det kærlige liv er ingen perfekt. Men i det kærlige liv findes forsoning og barmhjertighed.

Amen.

 

Lad os bede:

Jesus Kristus,

du er den lysende sol,

morgenhimlens lys,

stået op fra de døde.

Du giver os kærlighed og styrke til at åbne vores hjerter og sind i en tid,

hvor vi har lukket vores dør og holder afstand,

fordi verden pludselig er blevet et utrygt sted.

Lad din kærlighed blive til opstandelse også for os

der er bekymrede i denne tid.

Mød os i vores stuer

og tag foråret med.

Lad påskesolen varme

så vi kan slå vores vinduer op og byde lyset ind.

Du livets Herre og dødens overmand,

lad ingen afstand hindre

at vi kan samles i din kærlighed.
Amen.

Ophavsret: