Store bededag

Udgivet fre d. 8. maj 2020, kl. 09:50
Online gudstjeneste

Fredag den 8. maj 2020 – Store bededag.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham! Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!«

 Matthæusevangeliet 7,7-14

 

Prædiken:

Samfundssind. Hvis man lavede en statistik over de mest brugte ord i det danske sprog gennem de sidste par måneder, så må samfundssind være et af dem, der ligger højt oppe på listen. Vi har fået at vide, at vi i denne coronatid skal udvise samfundssind. I sin tale 1. maj sagde vores statsminister at hun i dagens anledning ville kalde det solidaritet. Vi skal være solidariske, vi skal udvise samfundssind. Men er det noget nyt? Nej, det er det ikke. Situationen er ny og vigtigheden af, at vi står sammen - hver for sig, er også ny. Men det med, at vi ikke bare skal have nok i os selv og skal tænke på andre, er ikke helt nyt – tværtimod. At vi skal behandle andre, som vi gerne selv vil behandles, det har vi vist i tusindvis af år. ’Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem.’ Sådan har vi lige hørt, at Matthæusevangeliets forfatter lader sin Jesus sige til sine disciple. ’Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem.’

 

Samfundssind har rødder tilbage i arbejderbevægelsen, højskolebevægelsen, Grundloven og altså også endnu længere tilbage i den kristne tradition. Vi kalder det næstekærlighed. Så, at det er en succes, at få danskerne til at udvise samfundssind, er ikke så underligt. Det er fordi, det ikke er fremmed for os – det ligger i vores opdragelse.

 

Jeg møder af og til folk, der gør meget ud af at fortælle mig, at de ikke er kristne, de tror ikke på det med Gud og Jesus, til gengæld så tror de på, at man skal behandle andre sådan, som man gerne selv vil behandles. Men det har jo ikke noget med kristendom og tro at gøre, det er bare sådan, vores kultur er. Det er jo rigtigt, men da den tilgang til livet har rødder i kristendommen, så er de alligevel nok mere kristne, end de selv går og tror.

 

I dag er det Store bededag. Eller ja, den hedder faktisk bare Bededag, men de fleste af os kalder den vist stadig for Store bededag.  

 

Navnet på denne helligdag går tilbage til en skik med, at man i krisetider, som under krig og epidemier, var pålagt bods- og bededage for at formilde Gud. De blev afskaffet ved Reformationen, men kom tilbage som både regelmæssige og ekstraordinære bededage. I 1686 blev de årlige ekstraordinære bededage afløst af en almindelig »Faste-, Bods- og Bededag« på denne fredag i den 4. uge efter påske.

Helligdagene ligger som perler på en snor her i foråret. Vi har lige fejret Påske, og snart skal vi fejre Kristi Himmelfart og 10 dage derefter kommer Pinsen. Og ind imellem kommer så Store bededag.

Den eneste af disse helligdage, der ikke direkte er en del af fortællingen om Jesus og hans død, opstandelse, himmelfart og Helligånden, der derefter kommer ned til os på jorden.

Men når nu foråret allerede er godt fyldt op med helligdage og efteråret ikke har en eneste, hvorfor har man så lagt denne relativt nytilkomne helligdag midt i det hele, når man nu selv kunne placere den? Det er der sikkert flere grunde til, men jeg tænker, at det egentlig giver ganske god mening, at vi her midt i forløbet omkring Jesus, stopper op og bliver mindet om noget af det allervigtigste, han har lært os, nemlig at bede.

Det er noget, Jesus har lært sine disciple og os at gøre. Vi beder naturligvis, når vi mødes i det kristne fællesskab i kirken. Men vi kan også bede, når vi er alene. Det er ikke nødvendigt at vise sig frem, vise at man beder, Gud skal nok høre os.

Der er skrevet mange bønner gennem tiden, som vi har god glæde af, og på en måde har bønnen en af de samme evner, som sang og musik har. Den kan sætte ord på nogle tanker og følelser i os, der ellers kan være svære og uhåndgribelige for os.

Dagens tekst, står i det, der bliver kaldt Bjergprædikenen. Her lærer Jesus sine disciple, hvordan man skal leve sit liv, hvordan man skal begå sig. Kort før det stykke, vi har hørt i dag, lærer han dem om bøn. Han lærer dem at bede den bøn, vi altid beder, når vi er sammen i kirken. Den lyder ved dåb, konfirmationer, bryllupper, og når vi siger farvel til vores kære. Han lærer dem at bede Fadervor. Bønnen, der forener os med kristne over hele verden og med de mange generationer før os.

Vi skal ikke formilde Gud, for den epidemi, der har ramt os, er ikke en straf fra ham, men derfor kan vi jo godt have brug for at bede for os selv og for vores kære. Det behøver vi naturligvis ikke en bededag for at gøre. Men den kan nu alligevel være en god anledning til at takke for det, vi er taknemlige for, lægge det over til Gud, som vi ikke selv kan klare og til at huske på, at i Fadervor kan vi være sammen, også når vi er hver for sig.

Amen.

Lad os bede:

Herre,
vi søger dig når natten er lang
og angsten er dyb som mørket.
Vi søger dig,
og du kommer til os på morgenrødens vinger.
Vi ved ikke altid
hvad vi skal bede om,
men du giver os hvad vi behøver.
Vi banker på himmerigets porte,
og du lukker op for os.
Vi takker dig
fordi du fylder vores liv med gode gaver.
Gør godt mod alle som du har gjort godt mod os.
Jesus, hør os, når vi nu i fællesskab vil bede den bøn, som du har lært os:

Fadervor, du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed!
Amen.

 

Ophavsret: