Menighedsplejens årsmøde med foredrag

04
APR

Dato Torsdag d. 4. april 2019, Kl. 19:00 til kl. 22:00
Sted
Veksø Sognehus
Medvirkende
Menighedsplejen

Årsmødet afholdes, i henhold til vedtægterne, torsdag den 4.4.2019 kl. 19.00 i Veksø sognehus. Under mødet causerer Otto Lundsgård muntert over emnet danske originaler “fra gaden til kongehuset”.

Under mødet vil der blive serveret en let anretning og et glas vin
Vel mødt

Danske originaler - fra gaden til kongehuset

 ”Hellere være en god original end en dårlig kopi,” siger man, når man med et skævt smil hylder den eller dem, der stikker ud fra mængden af ”de normale” - den befolkningsgruppe, vi nok helst selv vil vælge at tilhøre … Omvendt er originalernes brogede historie også tragiske skæbner, mødt af mange menneskers hån og latter - og af medfølelse fra nok langt færre af os. Og det er egentlig underligt, eftersom vi samtidig ikke kan lade være med at interessere os for dem. Fordi de er … som de er. 

Hvad er det særlige ved de særprægede personer - også kaldet originalerne - som har gjort dem husket i vores kollektive erindring på linje med de kendte fra de kulørte blade? Hvem var de? Hvad er det, der gør, at de lever videre i anekdoter, mundheld og litteraturen? Og er en original også én, som vi selv kan møde, næste gang vi selv kigger os i spejlet - ? 

Hør om nogle af vores kendteste originaler fra flere samfundslag, lige fra gaden til kongehuset, samt hvordan andre igen blev portrætteret i anekdoter, i aviserne og i den fælles erindring. Jeg vil ikke garantere, at I bliver klogere på emnet - men jeg vil gøre et forsøg.