Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Praktisk Information

Ankomst

Konfirmanderne skal være i Sognegården (Stenløse) eller Sognehuset (Veksø) 30 minutter før gudstjenesten går i gang. Når vi ved, at alle er kommet, går vi sammen over til kirken.

Fotografi

Lige før gudstjenesten går i gang får vi taget et fælles-foto af konfirmanderne. Dette foto tages af en fotograf fra Fotohuset Click (Egedal Centeret). Det er muligt efterfølgende at købe billedet – man henvender sig blot i butikken i ugen efter konfirmationen.

Varighed

Konfirmationen tager en times tid.

Efter konfirmationen

Når konfirmationen er slut, skal konfirmanderne gå over i Sognegården (Stenløse) eller Sognehuset (Veksø). Her står en papirspose klar til dem med hvert deres navn på til indleverede telegrammer og roser.